Kagerup-Helsinge Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: GDS)

Kagerup-Helsinge Jernbane – en kortlivet selvstændig sidebane i Nordsjælland

Banens historie og driftsfællesskab

Kagerup-Helsinge Banen var en sidebane til den oprindelige Gribskovbane, der åbnede strækningen mellem Hillerød og Græsted i 1880. Den nye sidebane mellem Kagerup og Helsinge blev åbnet i 1897 og var blot seks kilometer lang. Banen blev etableret som et selvstændigt driftsselskab med eget rullende materiel, men havde fra begyndelsen et driftsfællesskab med Gribskovbanen, hvilket sikrede effektiv drift og vedligeholdelse af banerne.

Materiel og bevarede køretøjer

Kagerup-Helsinge Jernbane havde et meget beskedent udvalg af rullende materiel på grund af banens korte længde og begrænsede trafik. Den sidste personvogn, banen anskaffede, fik betegnelsen Meter 4 og blev leveret samtidig med to tilsvarende vogne til Gribskovbanen. Vognene var i drift i hele 45 år, og Meter 4 er i dag det eneste bevarede køretøj fra Kagerup-Helsinge Banen.

Ombygning af materiel i 1934

I løbet af deres lange driftstid gennemgik vognene flere omfattende ombygninger. Den største og mest betydelige ombygning fandt sted i 1934, hvor Vognfabrikken Scandia byggede dem om til bivogne for de nyindkøbte Triangelmotorvogne. Ved ombygningen blev vognens oprindelige udvendige beklædning af jern udskiftet med teaktræ. Interiøret blev samtidig totalrenoveret med nye skillerum og moderne lædersofaer, hvilket markant forbedrede komforten.

Gribskovbanens udbygning og folkelige navn

Gribskovbanen omfatter flere jernbanestrækninger i Nordsjælland: Hillerød-Kagerup-Græsted-Gilleleje samt Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje. Banens historie begyndte i 1880 med strækningen fra Hillerød til Kagerup, der oprindeligt blev brugt til transport af tømmer fra Gribskov. Banen blev senere forlænget til Græsted og Gilleleje i 1896 og videre til Helsinge året efter. Den sidste udbygning skete i 1924, da strækningen fra Helsinge til Tisvildeleje blev etableret. I folkemunde fik Gribskovbanen øgenavnet "Grisen", sandsynligvis på grund af banens beskedne længde. Den første dokumenterede brug af navnet "Grisen" stammer fra 1907, hvor det optrådte i Frederiksborg Amts Avis.

Baneselskabernes fusion

Oprindeligt bestod driften af Gribskovbanen af tre selskaber: A/S Gribskovbanens Drifts-Selskab, A/S Kagerup-Helsinge Jernbaneselskab og A/S Helsinge-Tisvildeleje Banen. De to sidstnævnte selskaber havde dog forpagtet driften ud til A/S Gribskovbanens Drifts-Selskab, der varetog al drift og vedligeholdelse af banerne. Den komplekse struktur blev opløst den 1. januar 1945, da selskaberne fusionerede til det fælles A/S Gribskovbanen.

Anlæg af Tisvildebanen og ændringer ved Helsinge Station

Da Tisvildebanen skulle anlægges i 1923-24, blev der først planlagt en direkte forbindelse fra enden af sporet på Helsinge Station mod vest. Imidlertid viste det sig hurtigt, at en sådan linjeføring ville blive bekostelig på grund af nødvendige eksproprieringer og nedrivninger af adskillige bygninger på Østergade. Blandt bygningerne var postkontoret, der netop var flyttet dertil og opkøbt af Postvæsenet. Som følge heraf besluttede man at omlægge både spor og perron syd for stationsbygningen. Denne løsning førte banen rundt om byens nordlige del i en blød kurve, hvilket sparede ejendommene på Østergade og Vinkelvej for nedrivning. Denne ændring betød dog, at stationens eksisterende remise måtte rives ned. Det blev dog anset for en acceptabel løsning, da der ville blive opført en ny og større remise ved Tisvildeleje Station, som skulle være den nye endestation.

Duemose Station på Gribskovbanen

Duemose Station, der i jernbanehistorisk forstand var et trinbræt, blev opført i 1897 i forbindelse med anlægget af Helsingebanen. Stedet ligger ved vejen mellem Ejlstrup og Kagerup, lige op til Gribskov, og det har gennem hele sin historie været et beskedent, men karakteristisk stoppested på Gribskovbanens strækning. Duemose blev åbnet den 16. juni 1897 og har gennem tiden været knyttet til både Gribskovbanen og den historiske jernbaneforbindelse mellem Kagerup og Helsinge. Duemose er et godt eksempel på, hvordan et mindre trinbræt kunne få en jernbanehistorisk betydning, som rakte ud over den almindelige persontrafik. Selve persontrafikken var længe beskeden, men stedet fik særlig interesse, fordi der ved Duemose fandtes sidespor og omladningsanlæg i forbindelse med Mårum Teglværks smalsporsbane. Derfor er Duemose ikke blot historien om et lille trinbræt i skovkanten, men også om sammenhængen mellem lokalbane, industri og det nordsjællandske landskab.

Et trinbræt ved Gribskov og vejen mellem Ejlstrup og Kagerup

Duemose Trinbræt blev anlagt ved den vej, der forbinder Ejlstrup og Kagerup, umiddelbart op til Gribskov. Oprindelig havde stedet blot en kort grusperron og en ventehal af samme korsformet type som ved Gribsø Trinbræt. Den beskedne udformning passer godt til stedets oprindelige rolle: et mindre stop i skovbrynet, hvor oplandet var begrænset, og hvor der ikke var grundlag for en egentlig station med større bymæssig funktion. Duemose ligger i et forholdsvis lavt, fredeligt landskab, og gennem store dele af sin historie har stedet haft karakter af et meget lille trafikpunkt. De fleste passagerer kom fra de nord for banen liggende små landsbyer Ejlstrup, Ørbæk og Nellerød. Dermed fik trinbrættet sin betydning som et lokalt adgangspunkt til banen for en række mindre bebyggelser, som ellers lå uden direkte stationstilknytning.

Duemose som led i Helsingebanens udbygning

Helsingebanens åbning i 1897 skabte en ny forbindelse mellem Kagerup og Helsinge, og Duemose blev et af de mindre stop på denne strækning. Stedet indgik i det net, som bandt Hillerød, Kagerup, Helsinge og Tisvildeleje sammen, og selv om Duemose aldrig blev et større knudepunkt, havde det sin plads i banens samlede funktion. Trinbrættet lå i et område, hvor skov, mindre landsbyer og lokale veje prægede trafikken. Det betød, at stedet først og fremmest havde lokal betydning. Der var ikke tale om en station med vareudveksling i stor målestok i de første år, men om et stop, hvor folk fra nærområdet kunne stige af og på toget og få forbindelse til resten af Nordsjælland.

Persontrafikken og de skiftende passagertal

Persontrafikken til og fra Duemose havde i begyndelsen kun mindre betydning. I de første driftsår benyttede omkring 2.000 rejsende trinbrættet årligt. Senere steg passagertallet, og i midten af 1920'erne lå det omkring 9.000 om året. Det viser, at selv et lille trinbræt kunne få en mere stabil lokal funktion, når befolkningen vænnede sig til banen, og når den indgik som en naturlig del af områdets transportmønster. I nyere tid voksede passagertallet yderligere. Det hænger sammen med ændrede rejsemønstre, større brug af lokalbaner til pendling og fritidsrejser samt en generelt bedre integration i den moderne kollektivtrafik. Dermed kom Duemose til at udvikle sig fra et beskedent trinbræt til et sted med en mere mærkbar lokal brug, uden at det dog mistede sin karakter af lille stopested i skovkanten.

Venteskur, perron og ombygninger

Det oprindelige Duemose havde en kort grusperron og et mindre venteskur. I 1937 blev oversigtsforholdene ved overkørslen forbedret, og samtidig anlagde man en ny perron og flyttede venteskuret et stykke mod nord og nærmere vejen. Denne ændring viser, at selv små trinbrætter løbende blev tilpasset de praktiske forhold, især hvor vejtrafik og jernbane krydsede hinanden på snævre arealer. Senere, i 1990, blev perronen forlænget og asfalteret, så der blev plads til ind- og udstigning fra de lange Y-tog, som især blev anvendt om sommeren.

Sidesporet ved Duemose

Det, der gør Duemose særligt interessant i jernbanehistorisk sammenhæng, er sidesporet nord for banen. Allerede i 1906 blev der anlagt et gaffelformet sidespor ved Duemose trinbræt. Langs begge spor fandtes lastekajer, og anlægget blev et vigtigt punkt for omladning mellem normalsporet jernbane og den smalsporede bane fra Mårum Teglværk. Dermed var Duemose ikke blot et lille passagertrinbræt, men også et lille industrielt omladningssted. Det var her, teglværkets produkter kunne overføres fra de små tipvogne på smalsporet til godsvogne på Gribskovbanen. Det gav stedet en betydning, som var usædvanlig for et så lille stopested.

Mårum Teglværk og smalsporsbanen til Duemose

Fra Mårum Teglværk blev der anlagt en cirka 1,5 kilometer lang smalsporsbane med 600 mm sporvidde til Duemose. Banen løb gennem landskabet mellem teglværket og trinbrættet og gjorde det muligt at transportere materialer effektivt frem til Gribskovbanens spor. Oprindelig blev tipvognene trukket af heste, senere kom små motorlokomotiver til. Denne smalsporsbane forklarer, hvorfor et ellers lille og beskedent trinbræt kunne få en mere markant rolle. Teglværkets produkter skulle videre ud i jernbanenettet, og Duemose blev derfor den naturlige overgang mellem industribanen og lokalbanen. Stedet fik dermed en funktion, som rakte ud over det rent lokale passagerstop og gjorde det til en del af den industrielle infrastruktur i området.

De sidste år for sidesporet

Smalsporsbanen til teglværket ophørte tilsyneladende i 1948, men selve sidesporet ved Duemose blev liggende langt op i tiden. Skinnerne blev først fjernet i 1996, og endnu flere år senere kunne man stadig se rester af sveller og jordvolde, som havde hørt til de gamle kajer og sporforløb. Der har i en periode været henstillede godsvogne på sporet.

Duemose i fotografi og lokal erindring

Et fint eksempel på lokal tilknytning er, at elever fra Mårum Skole i 1981 hjalp med at male læskuret som led i et alternativt undervisningsforløb. Det siger noget om, at Duemose ikke blot blev betragtet som et gammelt og uanseligt trinbræt, men som en del af et lokalt kulturmiljø, man ønskede at bevare og tage vare på.

Duemose i dag

Duemose eksisterer stadig som trinbræt og er fortsat en del af det moderne lokalbanenet. Det er bemærkelsesværdigt, når man tænker på stedets beskedne oprindelse. Mange små trinbrætter forsvandt i løbet af det 20. århundrede, men Duemose overlevede både teglværkets ophør, sidesporets afvikling og de mange omlægninger i lokalbanedriften. I dag er Duemose først og fremmest et lille, funktionelt trinbræt i et grønt og roligt område. Men under denne nutidige enkelhed ligger flere historiske lag. Der var først det oprindelige skovtrinbræt fra 1897. Dernæst kom sidesporet og forbindelsen til Mårum Teglværk, som gjorde stedet til et industrielt omladningspunkt. Senere vendte Duemose tilbage til rollen som rent passagertrinbræt, men nu med moderne perron og en ny type lokal betydning.

Helsinge Station åbnede som endestation på Kagerup-Helsinge Banen (KHB), da denne bane åbnede den 16. juli 1897. Kagerup-Helsinge Banen var på trods af sin længde på kun 6 km, et selvstændigt driftsselskab frem til udgangen af 1944.

Selv om Kagerup-Helsinge Banen var et selvstændigt selskab, blev banen i praksis drevet som en del af GDS. Helsinge Station var en mindre station, men dette betød ikke så meget, for den havde en rimelig succes især da banen den 18. juli 1924 blev forlænget til Tisvildeleje. Ved forlængelsen til Tisvildeleje flyttes hovedsporet, der havde ligget parallelt med stationsbygningen, til at ligge skråt for stationsbygningen, således at perronen fik form som en stor trekant.

Helsinge Station bibeholdt fuld ekspedition indtil 1990, hvor stykgodset bortfaldt. I 1992 blev den nuværende station ibrugtage, hvor Helsinge første station blev nedrevet ved samme lejlighed.

Det eneste der er bevare fra den gamle station, var væguret fra stationskontoret.