Præstø-Næstved Jernbane - operatør: NPMB (Oprindelig: PNJ)

Præstø-Næstved Jernbane: En Tidslinje over Historisk Betydning og Udvikling

Præstø-Næstved Jernbane, der åbnede den 20. marts 1900, var en vigtig dansk privatbane, som gennem årene både blev udvidet og moderniseret. Banen spillede en central rolle for lokalsamfundet og blev i 1946 berømt for at være den første privatbane i Danmark til at anskaffe en skinnebus. Denne artikel udforsker Præstø-Næstved Jernbanes historie, strækningsudvikling og betydning i perioden frem til dens lukning i 1961.

Baggrund: Jernbaneloven af 1894 og Tidlige Planer

Allerede i jernbaneloven af 21. juni 1867 blev Præstø nævnt i forhold til jernbanedrift, men først med jernbaneloven af 1894 blev der taget konkrete skridt mod etableringen af en forbindelse til Næstved-området. Loven åbnede op for muligheden af en jernbaneforbindelse mellem Præstø og Næstved med tilknytning til det eksisterende jernbanenet mellem Lundby og Haslev. Med tildeling af koncessionen den 4. juni 1894 kunne planlægningen gå i gang, og arbejdet startede i foråret 1898. Linjeføringen blev nøje overvejet, og Næstved blev valgt som endepunkt på grund af byens betydning som en stor stationsby på Sydbanen.

Indvielsen og Tidlig Drift

Den 20. marts 1900 blev Præstø-Næstved Jernbane (PNB) officielt indviet under deltagelse af trafikminister Hassing Jørgensen og andre fremtrædende personer. Banen strakte sig over 23 km og havde fire daglige togafgange i hver retning, hvilket skabte gode forbindelser for både person- og godstransport. PNB havde hovedkontor, remiser og værksteder i Præstø, mens DSB stod for stationstjenesten i Næstved.

Udvidelsen til Mern og Planer om Forbindelse til Kalvehavebanen

Med loven af 27. maj 1908 blev der åbnet mulighed for at forlænge banen yderligere sydpå, og arbejdet begyndte på en ny strækning fra Præstø til Mern. Den nye strækning, der var 9,5 km lang, blev indviet den 15. november 1913 og tilføjede ekstra trafik til banen, især med transport af sukkerroer til Stege Sukkerfabriks saftstation i Mern. Præstø-Næstvedbanen skiftede nu navn til Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB), og den samlede længde af banen udgjorde nu 32,5 km. Loven af 1908 åbnede også mulighed for en forlængelse af Mern-strækningen med en forbindelse til Kalvehavebanen. Selvom ideen om en forbindelse blev diskuteret flittigt, blev den aldrig realiseret. Mange indbyggere i Næstved så med skepsis på Kalvehavebanen, da de mente, at den trak handel væk fra Næstved og i stedet hen mod Vordingborg. Forslaget om en Kalvehave-forbindelse var stadig oppe at vende så sent som i 1951, men det blev aldrig ført ud i livet.

Anlægsarbejde og Banens Infrastruktur

Under anlægsarbejdet blev Præstø-Næstved Jernbane konstrueret som en robust bane med stationer og trinbrætter langs ruten, der kunne understøtte både passager- og godstransport. Tappernøje Station, en af banens oprindelige stationer, blev desværre revet ned, men mange af de øvrige stationsbygninger overlevede. I Næstved blev der i begyndelsen opført en remise med kulgård og opholdsrum i den nordlige ende af stationen, men med åbningen af Ringsted-Næstved-strækningen under Sjællandske Midtbane i 1922 blev Næstved Station ombygget og remisen revet ned og erstattet af en ny bygning i stationens sydlige ende.

Betydning og Godstransport på Strækningen

Præstø-Næstvedbanen spillede en afgørende rolle som oplandsbane og transporterede store mængder gods, herunder roer til sukkerproduktionen i Mern. Derudover transporterede banen tegl, brændsel og landbrugsprodukter. I efterkrigsårene efter Anden Verdenskrig steg både gods- og passagertrafikken betragteligt, men dette faldt hurtigt igen, da privatbilismen begyndte at gøre sit indtog i Danmark. Mange privatbaner blev udfordret af stigende konkurrence fra vejtransporten, og PNJ var ingen undtagelse.

Modernisering og Den Første Skinnebus i Danmark

Præstø-Næstved Jernbane skrev jernbanehistorie i Danmark, da den i 1946 blev den første privatbane til at anskaffe en skinnebus. Denne skinnebus repræsenterede en betydelig modernisering af driften og blev betragtet som et vigtigt skridt mod at fastholde banen i konkurrencen mod den stigende vejtransport. Skinnebussen var lettere og mere fleksibel end de traditionelle damplokomotiver og gav mulighed for en mere effektiv drift.

Afvikling og Lukning i 1961

På trods af moderniseringerne led Præstø-Næstved Jernbane stadig under økonomiske udfordringer i 1950'erne. Manglende statsstøtte og stigende driftsunderskud gjorde det svært at opretholde banen, og det blev klart, at en lukning var uundgåelig. Den 31. marts 1961 blev banen officielt lukket, og dermed sluttede en æra, der havde forbundet Næstved og Præstø gennem godt seks årtier. Lukningen blev besluttet på grund af økonomiske hensyn, og den endelige beslutning blev truffet, da de berørte kommuner ikke ønskede at finansiere underskuddet længere.

Bevarede Strækninger og Stationer som Kulturhistoriske Minder

Selvom banen blev nedlagt, er dele af tracéet stadig tilgængeligt i dag. Af den oprindelige 32,5 km lange strækning er 6,5 km bevaret, især omkring Rønnebæk, hvor stier som Laugstien og Banestien følger den gamle banestrækning mod Næstved. Flere af de oprindelige stationsbygninger er stadig bevaret og står som historiske minder om Præstø-Næstved Jernbanes betydning for lokalsamfundet.

Næstved Station - En Stolt Historie

Næstved Station, med sin stolte historie og betydelige rolle i byens udvikling, står som et symbol på Næstveds forbindelse med omverdenen gennem årene. Fra sin oprindelse i 1870, tegnet af den anerkendte arkitekt Charles Julius Sophus Abrahams, til dens nuværende status som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet, har Næstved Station set og formet byens udvikling på utallige måder.

Etableringen og Væksten

Næstved Station blev etableret som en del af Den Sjællandske Sydbane, der strakte sig fra Roskilde til Næstved og videre til Masnedsund. Åbnet den 4. oktober 1870, blev stationen hurtigt et centrum for handel, transport og rejseaktivitet i regionen. Dens betydning voksede yderligere med tilføjelsen af Slagelse-Næstved banen i 1892 og Præstø-Næstved Banen i 1900, hvilket udvidede dens forbindelser til andre byer og områder i nærheden.

Gentagne Ombygninger

I løbet af årene gennemgik stationen flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme den stigende efterspørgsel og de skiftende behov i jernbanetransporten. Ombygninger i 1891-1892, 1921 og 1940-1943, under ledelse af dygtige arkitekter som Sigurd Christensen og K.T. Seest, bidrog til stationens strukturelle udvikling og funktionalitet.

Rønnebæk Billetsalgssted åbnede den 20. marts 1900 sammen med Præstø-Næstved Jernbane. Billetsalgsstedet bestod af et åbent læskur og billetsalget og banepakkeekspeditionen foregik i en nærliggende bygning.

I 1909 blev læskuret ombyggedes til en lukket ekspeditionsbygning, men i 1926 lukkede billetsalget og bygningen blev revet ned og erstattedes af et mindre lukket læskur. Vognladningsgodset blev ekspederet fra Brandelev station, mens banepakkeekspeditionen blev flyttet til købmanden, som sørgede for denne service frem til og med udgangen af 1953.

Rønnebæk Billetsalgssted fik den 16. november 1913 et sidespor, til roetransporter fra gården Rønnebæksholm, i forbindelse med at Præstø-Næstved banen blev forlænget til Mern, hvor Mern Saftstation var blevet anlagt i 1902.

Fra 1953 og frem til Præstøbanens nedlæggelse den 31. marts 1961, var der kun trinbræt og sidespor i Rønnebæk. Ved nedlæggelsen i 1961 blev trinbræt, læskur og spor fjernet kort tid efter.

Næstelsø var planlagt som station, men blev kun etableret som trinbræt. Stationsplanerne ses tydelig på arkitekt Heinrich Wencks tegninger fra december 1898. Næstelsø Trinbræt fik et kort sidespor fra 1913.

Brandelev Station var med kombineret læsse og krydsningsspor.

Askov Huse Trinbræt startede som sidespor til roetransporter i 1913, men blev opgraderet til trinbræt med sidespor i 1924. Sidesporret lå syd for Gammel Skolevej og trinbrættet nord for.

Snesere Station var med enkelt sidespor til togkrydsning.

 Lille-Røttinge Trinbræt i var uden sidespor, men i nogle år lå der et roelæssespor ca. 200 meter fra trinbrættet.

Tappernøje Station åbnede sammen med Præstøbanen den 20. marts 1900 og var, frem til Præstøbanen forlængelse til Mern, den bedste af mellemstationerne. At Tappernøje Station lå ud til den store hovedvej (Vordingborg-Køge landevejen), har ikke haft negativ effekt på stationens trafik. Tappernøje Station fungerede lige til banens nedlæggelse den 31. marts 1961 og stationsbygning overlevede til den blev nedrevet i 1979.

Tappernøje Station var med særskilt læssespor og krydsningsspor fra 1913 og i 1919 kom der sidespor til den lokale dampmølle. Tappernøje Station blev udvidet betydeligt i 1935.

Ved Faksinge oprettedes Sanatoriet "Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse" i 1906 og ved den lejlighed blev der etableret et sidespor i Faksinge skov. I 1919 blev sidesporet flyttet ca. 300 meter og samtidig oprettedes Faksinge trinbræt ved sidesporet.

Faksinge Trinbræt var ejet af Faksinge Sanatorium og der var en god passagertransport til og fra Sanatoriet indtil banens nedlæggelse den 1961.

Efter byggeriet af Sanatoriet var eneste bruger af sidesporeret: Nygård, som brugte sidesporet til roer og roeaffald frem til ca. 1951, hvorefter Nygård selv kørte roetransporterne til Præstø station indtil ca. 1956, hvor transporterne ophørte. Sidesporet blev fjernet ved en spormoderniseringen i 1952.

Næstved-Præstø-Mern Banen blev nedlagt den 31. marts 1961, hvorefter venteskuret ved Faksinge Trinbræt blev fjernet.

Præstø Station var med hovedkontor, remise, vandtårn og værksteder.