Døjringe Station

Døjringe Station – En Afgørende Del af Lokal Jernbanehistorie

Døjringe Station lå 8,7 km fra Sorø og blev ved banens åbning placeret på en øde mark uden en egentlig landsby i nærheden. Området var præget af spredt bebyggelse, herunder et forsamlingshus. Over tid voksede bebyggelsen omkring stationen, og en skole, en mølle samt et andelsmejeri blev etableret. Disse institutioner bidrog til en beskeden passager- og godstrafik til og fra stationen.

Infrastruktur og Betjening af Døjringe Station

Stationsbygningen blev anbragt tæt på skæringen med Sorø-Holbæk landevej, hvilket gjorde den til et naturligt transportpunkt i området. I 1920'erne var der planer om at installere bomme ved vejskæringen, som skulle betjenes af stationspersonalet. Dette blev anset for en billigere løsning end de mere moderne klokkeværker og lyssignaler, som med varierende succes var blevet afprøvet i Sorø.

Persontrafik og Godstrafik

Persontrafikken på Døjringe Station var nogenlunde, når man tager den spredte bebyggelse i betragtning. Godstrafikken var derimod svag indtil 1917-1918. Før 1916 var den ankomne godsmængde større end den afsendte, men dette ændrede sig pludseligt, hvorefter stationen oplevede en periode med stigende godstransport.

Under de økonomisk vanskelige år mellem 1930 og 1940 mistede stationen næsten al sin betydning for godstransport. Der ankom i flere år slet intet gods, og i 1940 blev kun 121 tons afsendt. Stationens indtægter var lave, i visse driftsår under 2.000 kr.

Torvetransportens Indflydelse

I en kort periode genvandt Døjringe Station sin betydning gennem torvetransporter, der skabte fornyet aktivitet. Dette resulterede i fem gode år for stationen, hvor godstransporten oplevede en vis stigning. Den ankomne godsmængde forblev dog begrænset sammenlignet med den afsendte mængde.

Stationsfaciliteter og Sidespor

Døjringe Stations indretning mindede om Pedersborg Stations, men den havde ingen private sidespor. Til gengæld var der et spor, der førte til banens egen grusgrav, Døjringe Grusgrav. Sporskiftet til grusgraven blev i 1905 flyttet ud på fri bane mellem Døjringe og Munkebjergby. Dette spor blev lejlighedsvis benyttet frem til 1923, men først fjernet i 1931.

Stationen havde desuden en rummelig overdækket kreaturfold, der blev opført med forventning om omfattende transporter af levende dyr, herunder svin til Ringsted Andels-Svineslagteri. Disse transporter blev dog aldrig så omfattende som forventet.

Stationens Rolle i Historien

Døjringe Station var en mindre, men vigtig del af det danske jernbanenet. Dens udvikling afspejlede de skiftende transportbehov i lokalområdet. Selvom den aldrig blev en central station med stor trafik, spillede den en rolle i transporten af både personer og gods, især i perioder med økonomisk vækst.