Starreklinte Station

Starreklinte Station: En Historisk Gennemgang

Starreklinte Station blev placeret vest for byen Skippinge. Selvom det kunne have været nærliggende at opkalde stationen efter Skippinge by, ønskede man at undgå forveksling med det allerede eksisterende Skibbinge Trinbræt på Næstved-Præstø-Mern Banen. Derfor fik stationen navnet Starreklinte, opkaldt efter den lille landsby beliggende cirka 2,5 km nord for stationen på landevejen mellem Jyderup og Nykøbing Sjælland. Foruden Starreklinte blev der også drevet postekspedition på stationerne i Alleshave og Eskebjerg.

Opland og Trafik

Starreklinte Station betjente et beskedent opland og var, målt på antallet af rejsende, en af de mindst benyttede stationer på Hørve-Værslev Jernbanen sammen med Bjergesø Station. Der kom heller ikke væsentlig bebyggelse til i stationens levetid, da området syd for stationen bestod af store engarealer ned mod Arnakke gård. Det resterende område var præget af kuperet terræn, hvilket ikke tiltrak større bosætning.

Konkurrence fra Busforbindelser

Allerede få år efter åbningen af Hørve-Værslev Jernbane den 6. maj 1919 blev der etableret busforbindelser både ad Holbæk-Kalundborgvejen og Jyderup-Nykøbingvejen. Disse busruter bidrog til at mindske antallet af togrejsende ved Starreklinte Station. I 1932/1933 var der kun omkring 2.200 rejsende på stationen, hvoraf cirka en tredjedel kun rejste de 4,9 kilometer til Hørve by.

Godstransport

Trods de begrænsede passagerantal havde Starreklinte Station en vis betydning for godstransport. I 1932/1933 håndterede stationen cirka 350 tons gods, hvilket var et acceptabelt niveau i forhold til dens størrelse og beliggenhed. Godstransporten var med til at opretholde stationens relevans, selvom passagertrafikken var dalende.

Stationsbygning og Infrastruktur

Starreklinte stationsbygning var betydeligt større end den i Bjergesø og af samme type som stationerne i Føllenslev, Eskebjerg og Alleshave. Bygningen rummede i stueetagen en ventesal, et kontor samt en bolig med to opholdsstuer og et køkken. På første sal var der to soveværelser.

Stationen havde et muret varehus og en kvægfold, som vidnede om stationens rolle i håndtering af landbrugsprodukter og gods. Der var desuden et 140 meter langt læsse- og omløbsspor, der lå ud for stationsbygningen. Et markant mastesignal prægede stationen indtil det blev fjernet i januar 1952.

Nedlæggelse og Efterfølgende Anvendelse

Efter nedlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Starreklinte Station solgt til privat beboelse. Dette markerede afslutningen på stationens funktion som en aktiv del af det danske jernbanenet, men bygningen står som et vidnesbyrd om jernbanens betydning for lokalområderne i første halvdel af det 20. århundrede.